Program

PASSION – LISZT OG LANGGAARD

Torsdag 1.9. kl. 19-19.40 i Processionsgangen, Torvet 15

“Liszts ejendommelige liv og færden”
Foredrag: Preben Albrechtsen

Hør om en af 1800 tallets store musikalske reformatorer.

Torsdag 1.9. kl. 20.00 -21.15 i Domkirken

“Kvartetter til kærlighed og afsked”
Nightingale String Quartet
Liszt: Am Grabe Richard Wagners Elegi i udgave for Strygekvartet og klaver S. 135 (1883) (3’)
Langgaard: Variationer over Mig hjertelig nu længes BVN 71 (1914-15) (15’)
Langgaard: Strygekvartet nr. 6 i én sats BVN 160 (1918-19) (14’)
Langgaard: Strygekvartet nr. 3 BVN 183 (1924) (15’)

Om koncerten:
Hør tre af Langgaards smukkeste og mest ekspressive strygekvartetter.I Variationer over ”Mig hjertelig nu længes”, der er skrevet til minde om komponistens far Siegfried Langgaard, er tonen smertelig og skønhedssøgende, og kvartetten er et af Rued Langgaards mest bevægende værker.

Strygekvartet nr. 6 i én sats er både underfundig og nostalgisk drømmende musik, hvor den 25-årige komponist tænker tilbage på sit livs største – og eneste – kærlighed, der udspillede sig i Kyrkhult i Blekinge omkring huset Rosengården.

I Strygekvartet nr. 3, der er komponeret samtidig med operaen Antikrist, udspiller der sig en kamp på liv og død symboliseret af salmemelodien Den store Mester kommer, som ifølge komponisten både skal spilles både spøgefuldt spodsk og rasende.

I Liszts elegi Am Grabe Richard Wagners høres bl.a. gralsklokkemotivet fra Wagners opera Parsifal, der for Langgaard var hjertemusik, og som fulgte ham hele livet.

Torsdag 1.9. kl. 21.30 – 23 i Quedens Gaard

Langgaard Lounge
Katrine Ring, DJ
Gæstesolister: Nightingale String Quartet

Fredag den 2.9. kl. 16-17.30 i Processionsgangen

Langgaard Lounge
Katrine Ring
, DJ

Fantasi over Langgaards Symfoni nr. 9 Fra Dronning Dagmars by og Den store mester kommer BVN 175.

Fredag den 2.9. kl. 20.00 i Domkirken

“Korsets vej
DR VokalEnsemblet

Torsten Nielsen, Jesus
Johan Karlström, Pilatus
Daniel Åberg, baryton
Ulla Munch, mezzosopran
Birgitte Ebert
, orgel
Søren Kinch Hansen
, dirigent

Langgaard: Den store Mester kommer BVN 175 (2’)
Liszt: Via crucis S 53 (1878-79) (40’) i samspil med Matisse’ billeder af Jesu Korsvej. Fra kapellet i Vence, Sydfrankrig.
Liszt: Zwei Lieder. Transkriberet af Clytus Gottwald. (5’)
– Es muss ein Wunderbares sein (Oscar von Redwitz) S 314 (1857)
– Morgen steh’ ich auf und frage (Heine) S 290 (1842/1855)
Langgaard: Rosengaardsviser BVN 164 (1919) (11’)
– Vel må jeg kysse dig, hjertenskær
– Bag muren sidder de roser små
– Træt
Visuelt koncept: Esben Tange
Lys/video design: Lars Egegaard Sørensen

Om koncerten:
Salmemelodien Den store Mester kommer, der for Langgaard var en musikalsk signatur, indleder denne koncert med Liszt sjældent opførte korværk Via crucis med tekster fra bibelen, latinske hymner og tyske salmer. Med en kombination af religiøs meditation og eksperimenterende harmonier har Liszt i Via crucis skabt et dybt følt og originalt værk, som brød med sin samtids kirkemusik. I Ribe Domkirke iscenesættes Via crucis i samspil med Matisse’ alderdomsværk Korsvejen (1951). I dirrende enkle streger skildres lidelsen i Jesu sidste vandring, fra Pilatus’ domfældelse over korsfæstelsen på Golgata til gravlæggelsen.

Zwei Lieder og Rosengaardsviser er også præget af lidelse, selvom der er tale om kærlighedsmusik. Drømmen om den elskede er i begge tilfælde stærk, men især i Langgaards tilfælde er kærligheden forbundet med smerte, og i kraft af en enestående smuk evighedsmusik giver komponisten sig hen til en altomfattende ensomhedsfølelse.

Fredag den 2.9. kl. 22 i Domkirken

“Jeanne d’Arc”
Film. Jakob Lorentzen, orgelimprovisation
Carl Th. Dreyer: Jeanne d’Arcs lidelse og død.

Om filmen:
Som blot 16-årig stod Jeanne d’Arc (1412-31) i spidsen for en lille hær, som befriede først Orléans og siden Patay fra de engelske besættere. Men året efter blev Jeanne d’Arc taget til fange, og efter lange forhør ved en gejstlig domstol i Rouen blev hun dømt til døden på bålet for kætteri og for at have båret mandsdragt. 25 år efter sin død i 1456 blev hun ved en ny proces erklæret uskyldig og rehabiliteret. Har siden haft en stor betydning som kristen martyr og fransk nationalheltinde.

I sin film La Passion de Jeanne d’ArcJeanne d’Arcs lidelse og død – fra 1928 skildrer Carl Th. Dreyer Jeanne d’Arcs sidste dag. Forhøret, dommen og henrettelsen udmales i intense nærbilleder, og i kraft af en stærk præstation af den franske skuespillerinde Maria Falconetti fremstår filmen mest af alt som et gribende åndeligt drama. Carl Th. Dreyers Jeanne d’Arcs lidelse og død anses for at være et filmhistorisk højdepunkt.

Lørdag den 3.9. kl. 10

Besøg på det nyrestaurerede Ribe Kunstmuseum

Lørdag 3.9. kl. 12 i Domkirken

“Høstens tid”
Orgelkoncert. Flemming Dreisig og Ribe Domkirkes Kor
Liszt: Excelsior! (1874) Præludium til oratoriet Die Glocken des Strassburger Münsters. Arr. For orgel. S 666. (4’)
Liszt: Præludium og fuga over B-A-C-H S 260 (1855) (14‘)
Langgaard: Messis 1. del: Høstens tid og Korsfæstelsen BVN 228A (1935-36) (26’)

Om koncerten:
Excelsior betyder ”evigt højere” og er titlen på ouverturen til Liszts oratorium Die Glocken des Strassburger Münsters (Strassburg domkirkens klokker) til tekst af Henry Wadsworth Longfellow, der her høres i et arrangement for orgel. Dele af netop denne musik benyttede Wagner i sin sidste opera Parsifal.

I Liszts Præludium og fuga over B-A-C-H bruger Liszts de fire tonenavne i Bachs navn som udgangspunkt for et storstilet værk præget af Liszts forkærlighed for mysticisme og virtuositet.

I det store orgeldrama over tre aftner Messis (Høstens Tid) skildrer Langgaard verdens ende og Kristi genkomst. Satsen Høstens Tid, som altså også har givet navn til hele det store værk, knytter sig til lignelsen i Matthæus-evangeliet om bonden, der venter til høsten med at brænde ukrudtet og samle hveden i laden. Korsfæstelsen, der afslutter første del af Messis, er en orgel-passion, hvor Jesu korsfæstelse skildres tone for tone i korte situationsbilleder. Til allersidst har Langgaard tilføjet et slutkor med salmen Tordner det fra Mørkets Sky, der omhandler den himmelske fred.

Lørdag 3.9. kl. 15 i Processionsgangen

“Metafysisk musik”

Foredrag: Eva Maria Jensen
Rued Langgaard og operaen Antikrist

Lørdag 3.9. kl. 17.30-19.30 i Quedens Gaard

Langgaard-menu

Cafe Quedens serverer fra kl 17.30:
Langgaard menu:
Sprængt svinemørbrad barderet med serranoskinke. Hertil grønsagssauté pimentkompot og salvietilsmagte pommes rösti samt ostesauce.
Dessert: Rødvinspocheret pære, serveres med krokantparfait og myntecoulis.

Menupris: 2 retter kr 219,-, hovedret alene kr 189,- Bordbestilling på tlf. 75 41 10 50

Lørdag 3.9. kl. 20.00 i Domkirken

“Sursum corda – Hjerterne opad”

Berit Johansen Tange, klaver
Mystik og religiøse fantasier hos Franz Liszt og Rued Langgaard.
En stemningsrejse i musik, billeder og ord, hvor Liszts Années de pèlerinage, Trosième anneée møder Langgaards Chiesa madre, Le Béguinage og Hél-Sfærernes Musik.
Esben Tange
, regi

Om koncerten:
Både Franz Liszt og Rued Langgaard komponerede sent i livet en række dybt personlige klaverværker præget af religiøse forestillinger og natursansninger.

Franz Liszt:
Années de pèlerinage, Trosième année (Pilgrimsår, bind 3) S 163 (1867-77).
Bl.a.: Angelus, Aux cyprès de la Villa d’Este, Les jeux d’eau à la Villa d’Este og Sursum corda.
Rued Langgaard:
Chiesa madre (Moderkirke) BVN 367 (1948-49). Bl.a. satsen Ordrup
Le Béguinage, Lille Klaversonate BVN 369 (1948-49)
Hél-Sfærernes Musik BVN 371 (1948)
Undervejs vises der billeder fra og fortælles om Villa d’Este i Tivoli ved Rom, hvor Liszt fandt et åndeligt refugium og bl.a. komponerede Années de pèlerinage, Trosième année og Sct. Andreas Kollegium ved Ordruphøj, tidligere jesuittermenighed nord for København. Langgaard besøgte stedet i 1920’erne, og det inspirerede siden til en række katolsk-inspirerede værker. Bl.a. Chiesa madre, Le Béguinage og Hél-Sfærernes Musik, der oprindeligt havde titlen Stemningsvanvid fra Ordruphøj.

Sursum corda – hjerterne opad stammer fra den katolske messe og kendes også fra Den Danske Folkekirke fra indledningen til nadveren, hvor det lyder ”Opløft jeres hjerter til Herren”. Langgaard brugte ”Sursum corda” som motto for sin kunstneriske stræben, og sidste sats af Liszts Années de pèlerinage, Trosième anneée er en religiøs meditation for soloklaver over ”Sursum corda”.

Lørdag 3.9. kl. 21.30 – 23 i Quedens Gaard

Langgaard Lounge
Katrine Ring
, DJ
Gæstesolist: Berit Johansen Tange.

Søndag 4.9. kl. 10

Højmesse
Ribe Domkirke med musik af Rued Langgaard

Søndag den 4.9. kl. 13.30 i Processionsgangen

“På sporet af en symfoni”
Foredrag: Bendt Viinholt Nielsen
Om Rued Langgaards 1. symfoni

Søndag den 4.9. kl. 16.00 i Domkirken

“Dante i musikken”
Marianna Shirinyan

Liszt: La Leggierezza og Un sospiro fra Trois études de concert S 144 (1848) (10’)
Liszt: La lugubre gondola II S 200/2 (1882) (8’)
Liszt: Dante Sonate fra Années de pèlerinage. Deuxième année: Italie S 161 (1837-49) (16’)
Langgaard: Flammekamrene BVN 221 (1934-37) (Fantasi over sang fra Dantes Guddommelige Komedie) (9’)
Liszt: Rhapsodie Espagnole S 254 (1863) (14’)

Om koncerten:
De to koncertetuder La Leggierezza og Un sospiro fra 1848 er præget af en elegance, der er beslægtet med Chopins musik, og de viser Liszt fra hans mest besnærende og veltalende side. Selvom Liszt på dette tidspunkt stoppede med at turnere som klavervirtuos, fortsatte han med at komponere virtuose koncertstykker, som f.eks. Rhapsodie Espagnole, der har været med til at slå Liszts ry fast som en af alle tiders mest brillante klaverkomponister.

La lugubre gondola II (Den uheldssvangre gondol) er sammen med bl.a. Am Grabe Richard Wagners et af i alt fire stykker knyttet til Wagners død i Venedig. I La lugubre gondola, der er komponeret i december 1882 i Venedig og inspireret af gondoler i begravelsesprocession, giver Liszt udtryk for en forudanelse af Wagners død. I 1921 besøger Rued Langgaard Venedig og får den første inspiration til operaen Antikrist, hvis forspil er nært beslægtet med La lugubre gondola II.

Dante Sonate er komponeret i 1838 i Rom, hvor Liszt og hans samleverske grevinde Marie d’Agoult læste Dantes Den guddommelige Komedie. Under indtryk af Dantes udmaling af helvede komponerede Liszt en musik, der veksler mellem aggressive kaotiske passager og øjeblikke af stor lyrisk skønhed.

Rued Langgaards Flammekamrene er komponeret i en virtuost fabulerende stil, der minder om Liszts musik. Og Flammekamrene er ligesom Liszts Dante Sonate præget af inferno-stemninger, hvilket understreges af, at titlen Flammekamrene stammer fra XXVI Sang fra Helvede i Dantes Den guddommelige Komedie.