Program

Rued Langgaard Festival 2012 30. aug. – 2. sep.

Stemning. Langgaard og Debussy

Ved den årlige Rued Langgaard Festival i og omkring Ribe Domkirke er der i 2012 fokus på de musikalske forbindelser mellem Debussy og Langgaard. Under overskriften Stemning spilles der musik, som bryder med den vante tidsfornemmelse og åbner sig imod det metafysiske. Dette understøttes af lysdesign og billedprojektioner, der i samspil med Ribe Domkirkes enestående arkitektur, lader musikken indgå i en særlig totaloplevelse.

Både Debussy og Langgaard var enere i deres tid, og de var begge i stand til med deres musik at pege langt ind i fremtiden. Debussy brød med sin tids musikalske æstetik med en holdning om at ”Teori findes ikke. Man skal bare lytte. Nydelse er det vigtigste.” Og Langgaard, hvis musik blev forkastet af de fleste i samtiden, skrev i et notat i 1950 ”Først om 2000 Aar – muligvis – er der Haab for min Musik!”


Torsdag d. 30. august

Musikalsk åbningshappening
Ved Domkirken kl. 19.00
Gamelan møder Ribe Stormklokketårns Klokkespil/Borgertårnet. Komponeret/arrangeret af Bo Gunge

Slagtøjsspillerne Henrik Larsen og Ambjørn Lebech medvirker sammen med elever fra Ribe Katedralskole.

Om koncerten
Mødet med javanesisk gamelanmusik ved verdensudstillingen i Paris i 1889 bragte Debussy på sporet af en ny musik. Ved denne uropførelse af Ribe-komponisten Bo Gunge går melodien til Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg i dialog med Debussys østlige inspiration.


Østens magi
Ribe Domkirke kl. 20.00
Debussy: Images II (1907) og Langgaard: Gitanjali-Hymner 1-5 BVN 149 (1918) (31’)
–         Din Musiks Glands
–         Himlen sukker
–         Cloches à travers les feuilles
–         Den fjerne Sang
–         Et la lune descend sur le temple qui fut
–         Sejlfærd
–         Poissons d’or
–         Sommerhvisken

Debussy: L’isle joyeuse (1904) (7’)

Pause

Langgaard: Afgrundsmusik BVN 169 (1921-24) (16’)

Maurice Ravel (1875-1937): Gaspard de la Nuit (1908) (24’)

Jens Elvekjær, klaver

Om koncerten
I Langgaards Gitanjali-Hymner, komponeret til tekster af den indiske digter Rabindranath Tagore, hyldes universet og den guddommelige kraft, der binder det hele sammen. Her kan de opleves i et vekselspil med tre stykker fra samlingen Images, hvor Debussy søger ind i en drømmende, magisk verden.

I L’isle joyeuse – glædens ø – er Debussy inspireret af et billede af Antoine Watteau, hvor elegant klædte unge mennesker går ombord i et skib, der skal føre dem til den græske kærlighedsø Kythera.

I både Langgaards Afgrundsmusik og Ravels Gaspard de la Nuit er der dæmoniske kræfter på spil. I Afgrundsmusik, der er komponeret samtidig med operaen Antikrist, går Langgaard både i åben kamp mod ”det onde” og med Carl Nielsens musik, som han både var provokeret og inspireret af. Og i Gaspard de la Nuit, der kan oversættes med nattens skatte, er Ravel inspireret af tre digte af franskmanden Aloysius Bertrand. Blandt andet digtet om den lunefulde Mefisto-lignende dværg Scarbo, hvis navn har en slående lighed med den mareridtsfremkaldende skarnbasse.


Langgaard lounge
Quedens gård kl. 22.00
Katrine Ring, klassisk DJ og Jens Elvekjær som gæstesolist.


Fredag d. 31. august

Den sunkne katedral
Taarnborg kl. 15.00
Debussy set fra Langgaards perspektiv
Foredrag ved Jørgen I Jensen


En Fauns Eftermiddag

Taarnborg kl. 19.00
Mallarmé: En Fauns Eftermiddag
Ursula Andkjær Olsen, recitation
Katrine Ring, klassisk DJ

Sirener
Ribe Domkirke kl. 20.00
Debussy: Forspil til En Fauns Eftermiddag (1892-94) (10´)
Langgaard: Upaaagtede Morgenstjerner BVN 336 (1947-48) (6’30’)
(2. sats i Symfoni nr. 14 Morgenen)
Debussy: Trois Nocturnes (1897-99) (23’)
–         Nuages
–         Fêtes
–         Sirènes

Pause

Langgaard: Sfinx BVN 37 (1909-10) (8’)
Debussy: Rapsodi for klarinet og orkester (1911) (8’)
Langgaard: Symfoni nr. 10 Hin Tordenbolig BVN 298 (1944-45) (30’)

Nicolai Eghorst, klarinet
Filharmonisk Kor
Sønderjyllands Symfoniorkester
Dirigent: Per-Otto Johansson
Lysdesign: Lars Egegaard Sørensen
Visuelt regi: Esben Tange

Om koncerten
Med sit forspil til Mallarmés digt om favnen, der forgæves jagter smukke nymfer, bryder Debussy igennem og skaber en helt ny stemningsladet musik, rig på farver og sensuel atmosfære. Ved denne koncert er Forspil til En Fauns Eftermiddag indledningen til en række værker, som er præget af magiske lysvirkninger, mystik og stærke naturkræfter.

I Upaaagtede Morgenstjerner for strygeorkester viser Langgaard sig fra sin mest forfinede, romantiske side og giver et bud på det guddommelige lys i evighedens morgen.

I Trois Nocturnes er Debussy optaget af at fremmane lyseffekter. Fra de vigende tordenskyer over Pont de la Concorde i Paris i Nuages over et fyrværkeri af lys og glitter i Fêtes til måneskinsbølger indhyllet i et kor af havfruer i Sirènes. Og i Rapsodi for klarinet og orkester viser Debussy sig fra sin mest legende og dansante side.

Der er fare på færde i Langgaards Sfinx og i Symfoni nr. 10 Hin Tordenbolig. I tonebilledet Sfinx spejder den 16-årige Rued Langgaard ud i uendeligheden i en musik, der er inspireret af svenske Victor Rydbergs dommedagsdigt Klockarna. Og i Symfoni nr. 10 Hin Tordenbolig genkalder den godt 50-årige Langgaard barndoms- og ungdomsminder fra halvøen Kullaberg i Skåne. Symfonien sammenfatter et døgns oplevelser med bl.a. stormbølger, lynglimt, eventyr-stemning ved mosesøer og et begravelsesoptog i Brunnby.

Koncertens musik bliver akkompagneret af billedprojektioner af bl.a. uvejrsbilleder af August Strindberg.

Havet er en scene
Taarnborg kl. 22.30
Ursula Andkjær Olsen: Uddrag af digtsamlingen Havet er en scene
Ursula Andkjær Olsen, recitation.
Katrine Ring, klassisk DJ


Lørdag d. 1. september

Ribe Katedralskole kl. 10.00
Omvisning ved lektor Lars Ilsøe i den nyrestaurerede Katedralskole, som bl.a. har fået bygget nyt stjerneobservatorium


Lokkende toner
Ribe Domkirke kl. 12.00
Debussy: Fra 4 sange i arrangement for kor af Clytus Gottwald (7’)
–         Les Angélus (1891)
–         Soupir (Stéphane Mallarmé) (1913)

Langgaard: Lokkende toner (J.S. Welhaven) BVN 112 (1916) (6’)
Langgaard: Sæterjenten (Erik Bøgh) BVN 114 (1916) (4’)

Henk Badings (1907-87): Trois Chansons Bretonnes (Théodore Botrel) (1930) (8’)
–         La nuit en Mer (med klaver)
–         La complainte de âmes
–         Soir d’été (med klaver)

Langgaard: Høstfuglen(Herman Wildenvey) BVN 141A (1918) (10’)

Debussy: Trois Chansons de Charles d’Orléans. (1908) (7’)
–         Dieu! qu’il la fait bon regarder! (1898)
–         Quand j’ai ouy le Tabourin (mezzosopran solo) (1908)
–         Yver, vous n’estes qu’un villain (1898)

Vokalensemblet Gaia
Christian Skovgaard Flarup, klaver
Dirigent: Søren Kinch Hansen

Om koncerten
Den tyske dirigent og komponist Clytus Gottwalds arrangement af Debussy sange Les Angélus og Soupir er klangkunst af fineste karat, og med udsættelse for henholdsvis 6-stemmigt damekor og 16-stemmigt blandet kor tilfører Gottwald Debussys sange et rigt harmonisk farvespil.

I de tre sange af Langgaard til romantiske digtere fra Norge og Danmark giver Langgaard sig hen til et vemodigt fjeldunivers præget af naturmystik og kærlighedslængsel. Og i hollandske Henk Badings Trois Chansons Bretonnes til tekster af den franske digter Théodore Botrel hører vi et smukt eksempel på, hvordan Debussys fintfølende klangverden lever videre hos senere komponister.

Debussy elskede den franske adelsmand Charles d’Orléans frigjorte renæssancedigte, og i sine Trois Chansons de Charles d’Orléans udmaler han både kvindelige skønhed og en lystig hudfletning af den skurkagtige vinter.

En guddommelig illusion
Processionsgangen kl. 15.00
Om musikkens og billedkunstens betydning i Andrej Tarkovskijs film.
Uddrag af Tarkovskijs Solaris, Spejlet og Offret.
Foredrag ved Esben Tange

Klokker
Ribe Domkirke kl. 20.00
Sange og soloklaver akkompagneret af billeder af bl.a. Ejnar Nielsen, Odilon Redon og Arnold Böecklin
Langgaard: 2 sange fra Sommerferie i Blekinge BVN 123 (1916) (6’)
–         Søndag paa Kirkebakken
–         Kobjælder i Granskoven

Sange af Debussy samt Langgaards Sange af Jenny Blicher-Clausen BVN 66 (1914) (26’)
–         Beau soir (Bourget) (1880)
–         Det rinder med Dug
–         Les cloches (Bourget) (1891)
–         Alle de smaa Klokker de ringe i Dale (Morgen)
–         Les angelus (Le Roy) (1891)
–         Du Natsværmerdronning fine
–         De soir (Debussy) (1893)
–         Alle de smaa Klokker de ringe i Dale (Aften)
–         L’échelonnement des haies (Verlaine) (1891)
–         Og det var den mørke Blaaregn

Debussy: Fra Préludes Bind 1 (1910) (19’)
–         Lent et grave (…Danseuses de Delphes)
–         Très Modéré (…Les collines d’Anacapri)
–         Triste et lent (… Des pas sur la neige)
–         Animé et tumultueux (…Ce qu’ a vu le vent d’Ouest)
–         Profondément calme (…La Cathédrale engloutie)

Pause

Fêtes galantes I (Paul Verlaine) (1891) (8’)
–         En sourdine
–         Fantoches
–         Clair de lune

Langgaard: Gitanjali-Hymner (efter Tagore) BVN 149 (1918)
–         Den hvileløse Vind

Fra Fem Sange BVN 103 (1915) og 4 Sange BVN 67 (1914)
–         Ved Kyrkhult Kirke (Rued Langgaard) Andante religioso
–         Du Blomst i Dug! (J.P. Jacobsen) Molto con moto e agitato
–         Alle de voksende Skygger (J.P. Jacobsen) Molto tranquillo

Langgaard: Gitanjali-Hymner (efter Tagore) BVN 149 (1918)
–         Regnfulde Blade

Fêtes galantes II (Paul Verlaine) (1904) (9’)
–         Les ingénus
–         Le faune
–         Colloque sentimental

Langgaard: Gitanjali-Hymner (efter Tagore) BVN 149 (1918)
–         Gyldne Strømme

Adam Riis, tenor
Berit Johansen Tange, klaver
Esben Tange, fortælling og visuelt koncept

Om koncerten

Både Debussy og Langgaard var fascineret af klokker, og de har skrevet adskillige klaverstykker og sange, hvor inspirationen af klokkeklang spiller en afgørende rolle. I nogle tilfælde er musikken præget af et studie af selve klokkeklangen, i andre tilfælde er klokkeklangen et middel til skabelsen af en særlig magisk eller religiøs stemning. Hør bl.a. Debussys helt enestående præludium Den sunkne Katedral la Cathédrale engloutie og Langgaards to sange Alle de smaa Klokker de ringe i Dale, der udvikler sig til ekstatiske klokkekoncerter.

I sangene Fêtes galantes, til tekster af symbolisten Paul Verlaine, udforsker Debussy kærlighedens væsen fra det underfundigt spøgefulde i Fantoches (Marionetter) til det mest bedrøvelige i Colloque sentimental – Sentimental samtale – hvor to forstenede ånder ser tilbage på en svunden kærlighed

Musikken kredser om symbolistiske temaer som evighedslængsel, drømmende melankoli og himmelsk dragning, og går i samspil med billedkunst af bl.a. tyske Böecklin, franske Odilon Redon og danske Ejnar Nielsen.

Klokken
Ribe Domkirke kl. 22.00
Uddrag af Andrej Tarkovskijs film Den yderste dom om ikonmaleren Andrei Rublev 

Andrej Tarkovskijs (1932-86) storfilm Den yderste dom (1965-66) skildrer et barbarisk middelalderligt Rusland set med den søgende og tvivlende Andrei Rublevs øjne.

I den ca. 40 min. lange scene Klokken kæmper klokkestøberens søn Boriska med livet som indsats for at støbe en enorm klokke til den lokale fyrste. Filmen afsluttes med en visning af Andrei Rublevs ikon Treenigheden, der regnes for højdepunktet i russisk middelalderkunst. 

Søndag d. 2. september 

Højmesse kl. 10.00
Musik af Rued Langgaard 

Emma, Ida, Dora, Mimi og Constance – kvinderne omkring Rued Langgaard
Processionsgangen kl. 13.00
Foredrag ved Bendt Viinholt Nielsen 

Syrinx
Ribe Domkirke kl. 15.00
Debussy: Syrinx for solofløjte (1913) (3’)
Langgaard: I Blomstringstiden 2 Stykker til Digte af Alvilde Prydz for sopran og strygekvartet. BVN 136 (1917) (10’)
–         Der ringer klokker over by
–         Stille orgelklang

Debussy: Sonate for fløjte, bratsch og harpe (1915) (17’)
–         Pastorale.
–         Interlude: Minuet
–         Final: Allegro moderato ma risoluto

Langgaard: Lenaustemninger for mezzosopran og strygekvartet (Thor Lange) BVN 138 (14’)
–         Bleg, stille Falmen alle Vegne
–         Gjennem Krat og dunkle Bregner
–         Vindstød over Søen fare
–         Sol derovre gaar til Hvile

Pause

Langgaard: Bortkørende Tog og Skumrende Landskab (9’) fra
Strygekvartet nr. 2 BVN 145 (1918)

Maurice Ravel (1875-1937): Sonate for Violin og Cello (1920-22) (22’)
–       Allegro
–       Très vif
–       Lent
–       Vif, avec entrain

 

Signe Asmussen, sopran og Esbjerg Ensemble

Om koncerten 

I sin fløjtesolo Syrinx lader Debussy den græske hyrdegud Pan (halv buk, halvt menneske) udånde i kærlighedssorg over tabet af nymfen Syrinx. Oplevelsen af tab spiller også en vigtig rolle i Langgaards to værker for vokal og strygere I Blomstringstiden og Lenaustemninger, hvor skønhed og dødslængsel er to sider af samme sag.

Da Debussy i 1916 komponerer sin Sonate for fløjte, bratsch og harpe, er han allerede svækket af en dødelig kræftsygdom, men musikken er frisk og præget af en melodisk opfindsomhed, der er beslægtet med den musik, Debussy skrev i sin ungdom. Rued Langgaard Festival 2012 slutter med Ravels Sonate for Violin og Cello, der er komponeret til minde om Debussy.