Jens Elvekjær

Jens Elvekjær har i de senere år etableret sig som en af Danmarks mest efterspurgte pianister både nationalt og internationalt. I 2005 er Jens Elvekjær som den første danske pianist blevet udnævnt som Steinway Artist. Han er desuden medlem af den succesfulde Trio con Brio Copenhagen. Han har optrådt som solist med de fleste danske symfoniorkestre og Orchestre Syrinx, ligesom han har lavet radio- og fjernsynsproduktioner for Danmarks Radio, Korean Broadcasting Systems og en lang række tyske engelske og italienske radiostationer.