2014 Langgaard og Strauss

 

Ekstase
Richard Strauss og Rued Langgaard
4 – 7. september 2014

Både Richard Strauss og Rued Langgaard var romantikere dybt ind i sjælen. Gennem deres kunst søgte de at blive et med det sublime i den store natur, i de højeste sfærer eller i en altomsluttende kærlighed. I operaen Salome (1903-5) bringer Richard Strauss os helt tæt på en fatal erotisk besættelse, og i sin Symfoni nr. 2 Vaarbrud (1912-14) giver den unge Langgaard udtryk for en vidtfavnende forårsberuselse. I begge tilfælde slår musikken ud i ekstatiske øjeblikke, hvor tid og sted går i et.

Torsdag d. 4. september
Det Himmelrivende, tårnarie – Festivalåbning
Kl. 16.30 Domkirkepladsen. Gratis
Hornkoncert nr. 1 fra 1883 er et de første værker, hvor den da 19-årige Richard Strauss viser sit format som komponist. 65 år efter – i 1948 – skriver den da 84-årige Strauss noget af sin smukkeste musik; Vier letzte Lieder. Samme år komponerer Rued Langgaard en ”Ribe-Sørgemarch” om den portugisiske kongedatter Berengaria, som Valdemar Sejr giftede sig med efter Dronning Dagmars død. Berengaria fik tre sønner, var dronning af Danmark fra 1214-21, og ifølge legenden døde hun i krig, hvorefter kongen vandt en herlig sejr.
Langgaards Symfoni nr. 6 Det Himmelrivende, der er skrevet i opposition til Carl Nielsens Symfoni nr. 4 Det Uudslukkelige, indeholder temaer som Langgaard også brugte i operaen Antikrist. Og i Minder fra Langelinie introducerer Langgaard et personligt skæbnemotiv, som han bl.a. forbandt med Marmorkirkens klokker. 

Strauss: Wiener Philharmoniker Fanfare (arr.: L.B. Olsen) TrV 248 (1924) (3′)

Velkommen ved Annemette Knudsen Andersen, Næstformand for Esbjerg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.

Langgaard: Ribe, tidlig Morgen BVN 386 (1949) (6’) (arr.Mogens Andresen)
–       Langs Kirkegaarden: Moderato
–       Vildænder: Andantino scherzoso
–       Ekko. Menuet: Andante

Fra Rytterspiret:
Strauss: September (Hermann Hesse) fra Vier letzte Lieder TrV 296 (1948) (5’)
Katinka Fogh Vindelev, sopran og omnichord

Langgaard: Symfoni nr. 6 Det Himmelrivende BVN 165 (1919-20) (arr. Ulrich Bang) (12′)
–       Tema med variationer (I-V)

Strauss: Allegro fra Hornkoncert nr.1 Op. 11 (1882-83) (arr.: D. Drage) (5′)Morten W. Eriksen, horn.

Langgaard: Berengaria Ribe-Sørgemarch BVN 366 (1948) (6’) (arr. Mogens Andresen)

Langgaard: Minder fra Langelinie Festmarch BVN 220 (1933) (4’) (arr. Mogens Andresen)

Slesvigske Musikkorps
Maria Badstue, dirigent

Himmelsk dragning Kl. 19.30 Domkirken. Entré 100 kr.
To komponisters stræben mod det sublime.

Sange og klaverstykker af Strauss og Langgaard. Bl.a. uropførelse af I Bjerget! hvor den norskfødte digter Carsten Hauch og Langgaard udmaler et billede af den unge kvinde Lilievang, der er spærret inde i et bjerg. Strauss’ Brentano-lieder er liedkunst af fineste karat, fra florlette kærlighedssange til voldsomt skæbnedrama i Lied der Frauen, hvor kvinderne i hjemmet, forladt af deres mænd, ser døden i øjnene.

Projektioner af fotos og billeder af den schweiziske maler Ferdinand Hodler (1853-1918) fra Alperne.

Strauss: Ständchen (Friedrich von Schack) op. 17 (1887) (3’)
Strauss: Wie sollten wir geheim sie halten (Friedrich von Schack) op. 19 (1888) (2’)

Langgaard: Ungdom. 6 norske Sange (Ewald Sundberg) BVN 340 (1948) (18’)
–       Det er en Morgen som en vældig Tone Brusende bevæget
–       Fra Gaden” Imot de graa gardiner” Valsetempo!
–       Onde Øjne ”Dunkle drømmes sug i sjælen” Lidt uroligt
–       Aa Tid, døde Tid – ”Aa tid, du feige, slappe, døde tid” Tøvende
–       Dit saare Smil… ”Dit saare smil dengang du gik” Haabløst
–       Skum ”Baaden glider ut paa havnen” Bevæget 

Strauss: Auf stillem Waldespfad (4’) fra Stimmungsbilder op. 9 (1884) (4’)

Langgaard: Din Musiks Glands Aandeløst indtil Vanvid som et underfuldt Gensyn (3’) fra Gitanjali-Hymner (Efter Tagore) BVN 149 (1918)
Strauss: Intermezzo (3’) fra Stimmungsbilder
Langgaard: Gyldne Strømme Extase, efterhaanden mere og mere bevæget (3’) fra Gitanjali-hymner 

Pause 

Langgaard: I Bjerget! (Den Bjergtagne) (Carsten Hauch) BVN 392 (1949)  (3’) Uropførelse

Strauss: Sechs Lieder (Clemens Brentano) op. 68 (1918) (22’)
–       An die Nacht
–       Ich wollt ein Strausslein binden
–       Säusle, liebe Myrthe
–       Als mir dein Lied erklang
–       Amor
–       Lied der Frauen

Dénise Beck, sopran
Berit Johansen Tange, klaver
Esben Tange, fortælling

Kl. 21.00 Et glas vin i Domkirkens sideskib

Der heilige Berg
Kl. 22.00 Domkirken. Gratis
Arnold Fancks banebrydende bjergfilm, Der heilige Berg (1926), med bl.a. Leni Riefensthal.

Fredag d. 5. september

Parce nobis, Jesu (Skån os, Jesus!) – kort
Kl. 11.40 Ribe Katedralskole (30’). Gratis

I Aubade viser den 14-årige Rued Langgaard sig fra sin mest iørefaldende og elskelige side, hvorimod han omsætter vrede til musik i Presto furioso fra Sonate nr. 4 Parce nobis, Jesu. I finalen af sin Violinsonate varsler Strauss den glødende erotiske musik, som han siden udfolder i tonedigtet Don Juan.

Langgaard: Aubade BVN 23 (1907) (6’)

Strauss: Violinsonate i Es-Dur op. 18 (1887-88)
–       Finale (6’)

Langgaard: Sonate nr. 4 Parce nobis, Jesu BVN 376 (1949)
–       Scherzo (2’)
–       Presto furioso (1’)

Johannes Søe Hansen, violin og Christina Bjørkøe, klaver,
Esben Tange, fortælling

Langgaard lever
Kl. 15.00 Seminariehuset. Gratis
Vidnesbyrd om en komponist.
Rued Langgaard – Dokumentar- portrætfilm fra 1986 (Film af Peter Aalbæk Jensen, Erik Zappon Knudsen og Anker Li). Desuden fortæller forfatterinden Bodil Steensen-Leth om sin Langgaard-roman ”Når solen er begravet”.

Messis (Høstens tid)
Kl. 19.00 Domkirken. Entré 200 kr., der gælder kl. 19.00 og kl. 22.30
Rued Langgaards store orgeldrama i samspil med mimiske optrin over bibelske fortællinger knyttet til Messis. Projicering af bibelcitater.

I Messis gennemspilles en række bibelske temaer knyttet til Høstens tid – dommedag – over tre store dele, der oprindeligt var tænkt opført over tre aftner.
I første del skildres forventningerne til Kristi genkomst og i denne dels sidste sats gennemspilles Jesus’ korsfæstelse på Golgatha.
Anden del, der er bygget over citater fra Johannesevangeliet, gennemspiller en række scener knyttet til det kristne jordiske liv, hvor dommens dag dog stadig er nærværende.
Tredje del udspiller sig i dødsriget, hvor den rige mand misunder den fattige Lazarus, der efter et kummerligt liv kommer i himmerige.

Messis slutter med tonerne G A D E, en reference til Niels W Gade, der var et vigtigt forbillede for Langgaard. Gralsklokkemotivet C G A E fra Wagners Parsifal spiller også en vigtig rolle og høres i flere af satserne. 

Messis (Høstens Tid), Drama for orgel i tre Aftener BVN 228 (1932-37)

Første Aften: Messis (Høstens Tid) (40’)
–       Anskriget (over Koralen Zions Vægter hæver Røsten)
–       Vaager!
–       Høstens Tid
–       Korsfæstelsen

Pause

Anden Aften: Juan (42’)
–       Indledning (Præludium)
–       Sonate
–       Rondo
–       Nocturne og fuga
–       Postludium (Fantasia)

Pause

Tredje Aften: Begravet i Helvede (24’)
–       Blev begravet
–       I dødsriget
–       Forbarm dig
–       Kom i hu! Du har fået dit gode!

–       Postludium til Messis (7’)

Flemming Friis, orgel
Dramahold fra Ribe Katedralskole ved Katrine Lund Jørgensen
Langgaard Festivalkor under ledelse af Lotte Bille Glæsel
Lysdesign: Lars Egegaard Sørensen
Koncept: Esben Tange

Kl. 22.00 Der kan købes vin og vand ved Domkirkens hovedindgang

Solámok – en lydkunstkoncert
Kl. 22.30 Domkirken
Kunstnerisk fortolkning af de lyde Langgaard oplevede om natten i Ribe – på kirkegården, i gaderne, i Domkirken og i Domkirkens tårn. I dialog med fragmenter af Langgaards Bortkørende Tog fra Strygekvartet nr. 2 i version for slagtøj.

Jacob Kirkegaard er opvokset i ”Rued Langgaards hus” på hjørnet af Gravsgade og Sviegade i Ribe.

Solámok (40’) Uropførelse
–       Stormnattens Skygger
–       I Skyggen af en Domkirke
–       Solrædsel
–       Epilog (Domkirketårnets top)

Jacob Kirkegaard, lydkunstner og komponist
Mads Bendsen fra SCENATET, slagtøjsspillere fra Det Jyske Musikkonservatorium
Birgitte Ebert, orgel
Se Jacob Kirkegaards egen beskrivelse 
Projektet er støttet af Dansk Komponistforenings Produktionspulje og KODA’s Kulturelle Midler / with support from Danish Composer’s Society’s Production Pool and KODA’s Kultural Funds.

Lørdag d. 6. september

Langgaard og Brorson
Domkirkepladsen kl. 10.15
Langgaard Festivalkor
Dirigent: Lotte Bille Glæsel

Parce nobis, Jesu (Skån os, Jesus!)
Kl. 11 Domkirken. Entré 100 kr.

Richard Strauss’ Violinsonate emmer af romantik og heroiske passager, der varsler de kommende tonedigte Don Juan og Ein Heldenleben. I den sene Sonate nr. 4 Parce nobis, Jesu fra 1949 viser Langgaard sig fra en storslået absurd side. Musikken slår gnister imellem afsnit, hvor musikken er vendt mod det himmelske, og passager hvor det er, som om fanden tager ved komponisten.

Langgaard: Aubade BVN 23 (1907) (6’)

Strauss: Violinsonate i Es-Dur op. 18 (1887-88) (28’)
–       Allegro, ma non troppo
–       Improvisation, andante cantabile
–       Finale

Langgaard: Sonate nr. 4 Parce nobis, Jesu BVN 376 (1949) (24’)
–       Doux! Ikke hurtigt
–       Prière
–       Scherzo Hurtigt, elegant
–       Presto furioso
–       Finale Allegro

Johannes Søe Hansen, violin
Christina Bjørkøe, klaver

Den musiske Brorson
Kl. 15.00 Processionsgangen. Gratis
Foredrag ved Erik A. Nielsen i anledning af Brorsons 250 års dødsår.

Ekstase
Kl. 20.00 Domkirken. Entré 200 kr. Symfoni nr. 2 Vaarbrud er en af Rued Langgaards mest optimistiske. Den 20-årige komponist kaster sig her begejstret ud i forårsstemninger i et tonesprog, der har meget til fælles med Richard Strauss og en af Langgaards musikalske helte, Wagner. I den religiøst farvede andensats introducerer Langgaard mystiske, sfæriske klange, som siden dukker op i storværket Sfærernes Musik.

Salome er et hovedværk i operalitteraturen og har lige siden uropførelsen i Dresden i 1905 fascineret et stort publikum i kraft af Strauss’ elektrificerende musik og Oscar Wildes drama, der med udgangspunkt i en bibelsk beretning udstiller fatalt erotisk begær.

Operaens store slutscene opføres fra “De syv slørs dans”, der fører til, at Herodes imod sin vilje må halshugge Johannes Døberen, så Salome kan få den hellige mands hoved på et sølvfad.

Salome opføres koncertant og med projiceringer af Aubrey Beardsleys originale Salome-illustrationer, som Strauss benyttede i sin skitsebog til operaen. 

Langgaard: Symfoni nr. 2 Vaarbrud BVN 53 (original version 1912-14) (38’)
–       Allegro con anima
–       Lento religioso quasi adagio
–       Molto con moto Tekst: “Hör ich rings die Lerchen singen” (Emil Rittershaus)

Signe Asmussen, sopran

Pause

(I pausen kan der købes vand og vin ved Domkirkens hovedindgang)

Richard Strauss: Slutscene Salome (Oscar Wilde) Op 54 (1903-05) (40’)
Herodes: Stig Fogh Andersen, tenor
Herodias: Signe Asmussen, sopran
Salome: Eva Johansson,  sopran

Langgaard Festivalkor
Sønderjyllands Symfoniorkester
Dirigent: Thomas Dausgaard
Lysdesigner: Lars Egegaard Sørensen
Koncept: Esben Tange

Langgaard Lounge
Kl. 22.00 Quedens Gaard. Gratis

Tondichtung für Richard Strauss

Kl. 22.30 Quedens Gaard, 1. sal
– en nyfortolkning af Vier letzte Lieder (30’) Europæisk førsteopførelse.

Art performance i lejligheden, hvor Rued Langgaard levede de sidste måneder af sit liv.
Via fragmenter, korte orkestersamples og tekstbidder ønsker Jacob Kirkegaard og Katinka Fogh Vindelev at nærme sig dét, de mener, er essensen af Strauss sidste store komposition, de mesterlige “Vier letzte Lieder” (1948) for sopran og orkester, komponeret året inden Strauss’ død. 

Katinka Fogh Vindelev, sopran, lydkunstner og komponist
Jacob Kirkegaard, lydkunstner og komponist

Søndag d. 7. september

Gudstjeneste
Kl. 10.00 Domkirken

Bortkørende Tog
Kl. ca. 11.15 på pladsen ved Domkirkens hovedindgang
Langgaard: Bortkørende Tog (3’) fra Strygekvartet nr. 2 BVN 145 (1918)
Esbjerg Ensemble

Den folkelige Langgaard?!
Kl. 13.00 Processionsgangen. Gratis
Foredrag ved Bendt Viinholt Nielsen
Birgitte Ebert demonstrerer ved klaveret

Augustinusiana/Metamorfoser
Kl. 15.00 Domkirken. Entré 100 kr.
Strauss Variationer over en folkesang fra Bayern samt Langgaard Scherzo og Augustinusiana er alle ungdomsværker præget af lethed og godt humør. I de to stykker af Langgaard er der også musikalske hilsner til tobaksfabrikanten Christian Augustinus, som var en nær ven af familien Langgaard.

Langgaards Strygekvartet nr. 2, der er skrevet under slutningen af 1. Verdenskrig, er et musikalsk janushoved. I satsen Bortkørende Tog hylder Langgaard fart og tempo adskillige år inden den schweiziske komponist Arthur Honegger skrev sin berømmede togmusik Pacific 231. Men i de andre satser vækker sansninger i naturen minder om en tabt tid.

Verden var af lave, da Richard Strauss i begyndelsen af 1940’erne komponerede sin sidste opera Capriccio, men den aldrende komponist insisterer på en anden virkelighed og skildrer en forfinet rokoko-verden. Og i strygesekstetten, der er operaens ouverture, bliver scenen sat i en fornem sal i et fransk slot, hvor Mozart spøger. Men da Strauss’ elskede operahuse i München, Berlin, Wien og Dresden bliver bombet i krigens sidste måneder falder alle parader, og Strauss komponerer Metamorfoser. Her er skønhed og smerte to sider af samme sag.

Metamorfoser spilles i en version for 7 solostrygere, der dukkede op i Schweiz i 1990, og som Strauss komponerede før den senere version for 23 solostrygere. 

Strauss: Variationer over en folkesang fra Bayern, “Dirndl is haub auf mi‘” for strygetrio TrV109 (1882) (7’)

Langgaard: Scherzo over Motiverne C A og ”Ach, du lieber Augustin” BVN 62 (1913) To violiner og cello. (6’)

Langgaard: Strygekvartet nr. 2 BVN 145 (1918) (23’)
1.     Bortdragende Stormskyer
2.     Bortkørende Tog
3.     Skumrende Landskab
4.     Vandring

Pause

Langgaard: Augustinusiana. En musikalsk spøg BVN 63 (1914) To violiner og cello. (5’)

Strauss: Sekstet fra operaen Capriccio Op. 85 (1940-41) (11’)

Strauss: Metamorfoser TrV 290 (1945). Oprindelig version for syv strygere (2 vl, 2 va, 2 cello. 1 bas) Arr. Rudolf Leopold. (24’)

Esbjerg Ensemble