Jakob Lorentzen

 

Jakob Lorentzen er siden 1997 organist og kantor ved Holmens Kirke samt slotsorganist ved Christiansborg. Han er uddannet kirkemusiker i København og Paris. I Holmens Kirke står han i spidsen for Holmens Kantori og Holmens Barokensemble. Både som dirigent og akkompagnatør har han et tæt samarbejde med DR PigeKoret, vokalensemblet Ars Nova Copenhagen og DR UnderholdningsOrkestret, og han er tilknyttet Det Kgl. Danske Musikkonservatorium som lærer i ensemblesang og Det Jyske Musikkonservatorium som underviser i orgelimprovisation. Som komponist har Jakob Lorentzen skrevet en del værker, som er udgivet på danske musikforlag. Jakob Lorentzen medvirker på en lang række cd’er med kor- og orgelmusik; i 2008 udkom en anmelderrost solo cd med orgelværker af Bach, og netop udkommet er en cd “Sacred Music for trombone and organ” med ny dansk musik for basun og orgel.