Domkirkepladsen Synger

Syng med til åbningskoncerten af Rued Langgaard Festival 2024 på Ribe Domkirkeplads d. 5. september kl. 16.

Rued Langgaard Festival vil gerne invitere dig og dit kor til at deltage i Rued Langgaard Festivals åbningskoncert Domkirkepladsen synger.

Over 500 sangere fra kor i hele Syd- og Sønderjylland, har tilmeldt sig – og vi håber at samle et rekordstort kor på Ribe Domkirkeplads torsdag den 5. september 2024 kl. 16.00.

Alle er velkomne til at deltage. Har du lyst til at deltage, kan du endnu nå at tilmelde dig som enkeltperson eller som kor til Helle Lund Rosborg (hlr@langgaardfestival.dk)

 

Hvad skal vi synge?

Koncertens program er værker af festivalens tre komponister – Langgaard, Bruckner og Benna Moe:

 

Rued Langgaard: Den store Mester kommer i arrangement ved Domkantor Jonas Hunt Nørgaard.

 

Benna Moe: Katolsk Hymne i arrangement ved Domkantor Jonas Hunt Nørgaard.

 

Anton Bruckner. Adagio fra Symfoni nr. 7 for Kor og Brass sekstet.

 

Anton Bruckner: Locus Iste.

 

Folkevisen Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg for kor i alle aldre og køn samt blæsere og slagtøj i arrangement ved Rued Langgaard og Benjamin Friis Nielsen. Download noder og lydfiler:

 

Praktisk information om koncerten Domkirkepladsen synger:

  • Noder og lydfiler: Nodemateriale og lydfiler downloades her på siden.
  • Indstudering og sværhedsgrad: Alle kan være med uanset niveau!
  • Deltagere: I kan deltage som helt kor, del af kor, en gruppe sangere eller blot enkeltpersoner.
  • Påklædning: Har I kordragter, vil det være festligt, hvis I tager dem på til koncerten. Ellers er der fri dresscode.

Koncertdag d. 5. september:

  • Kl. 15.00 Kaffe/vand og Langgaardkringle i Ribe (nærmere information om mødested følger)
  • Kl. 16.00 Alle møder på Ribe Domkirkeplads og finder sit område
  • Kl. 16.30 – 17.15 Koncert