Langgaard Festival & Dansk Mysticisme
Præsentationer og events
Unikke oplevelser
Rued Langgaard Festival ønsker at give publikum en unik oplevelse ved både koncerter, events og talks. Bl.a. gennem anderledes koncertformater, lyssætning, samtaler, fortællinger og præsentationer, der giver et dybere indblik i musikken og komponisternes liv. Og forhåbentlig gør festivaloplevelsen dybere og længerevarende.
Medvirkende
Musikken i de bedste hænder
På årets festival præsenteret medvirkende fra øverste hylde musik af de tre komponister – bl.a. Sønderjyllands Symfoniorkester og Thomas Dausgaard, Nightingale String Quartet, DR Vokalensemblet, Esbjerg Ensemble, Kristoffer Hyldig, Bjarke Mogensen, Signe Asmussen, lysdesigneren Lene Juhl og mange andre.
Tilbageblik på Rued Langgard Festival 2024
Tak for i år
– og på gensyn i 2025 med temaet Dansk Mysticisme – og komponisterne Tekla Griebel Wandahl, Ludolf Nielsen og Langgaard.
Rued Langgaard Festival 2024 har spillet sidste tone for i år. Gense her fem solrige intense musikdage med fantastiske koncerter, musikere og ensembler fra højeste hylde.
Hjertelig tak til et enestående publikum, alle medvirkende, frivillige og medarbejdere. Og tak til samarbejdspartnere i Ribe, konservatorierne og fonde, der støtter op om festivalen.
Citater fra anmeldelse i magasinet Klassisk af Jeppe Rönnov
“Til den årlige Langgaard Festival eksperimenteres som få steder i landet – både med genrer, instrumentbesætninger og koncertsteder.
Langgaard Festivalen er altid en vild affære med et tætpakket program. Også denne fredag aften i Ribe, som først sluttede tæt på domkirkeklokkernes midnatsslag.
Dausgaards instrumentering er ikke alene et billede på noget centralt i Langgaards virke men også kvintessentielt for selve Langgaard Festivalen: At man ikke skal være berøringsangst for at bruge musikken i nye konstellationer, og at der ved at hives og vrides i den mærkelige mands musik, kan opstå nye indsigter eller fornyet musikalsk erkendelse. Også i andre komponisters musik.
Et brag af en koncert – nærmest bogstavelig talt – med titlen ‘Raseri’ (Rabia), hvor Dausgaard skærpede de voldsomme kontraster og kantede motiver, og lod brutaliteten stå skarpt.”
-Jeppe Rönnov
Citater fra anmeldelser i Ryk Ind, Ribe
“Lykken er Rued Langgaard Festival. Nok er de gamle komponister for længst borte – men vi, der stadig trækker vejret, kan fortsat nyde efterklangen. Ikke mindst den særlige stemning, der opstår, når mennesker, jord og himmel tilfældigt mødes.”
– Anette Brøchner, Ryk Ind, Ribe
Om Langgaards Morgen
”Langgaards Morgen-symfoni udkom i 1947-48. En tid hvor alt var under forandring, og hvor der var mange forventninger til fremtiden. Modernismen vågnede langsomt. Diversitet og inspiration fra andre lande og kulturer blandede sig i danskernes hverdag. Nogen elskede det – andre blev usikre og følte det provokerede.
Måske var det noget af den forskellighed, der denne morgen blandede sig med den dejlige morgenstemning og naturen? Der er jo bare nogle ting, der aldrig bliver anderledes. Heldigvis. Solopgang, morgenkaffe, dagen der gryr. Efter koncerten stod arrangørerne klar med dejlig Langgaard-kringle og varm kaffe. Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor.”
– Peter Lindgaard, Ryk Ind, Ribe
Vi ser frem til at byde dig velkommen til en festival fyldt med åndelig dybde og musikalsk magi i 2025.
Citat fra Facebook-anmeldelse
“TAK: I har bragt en festival til live, der bugner med musik, skønhed og fællesskab. Og som leverer oplevelser, oplysning og perspektiver på det menneskeliv, som vi alle har til fælles. Det er en betydelig bedrift – og af den slags, som jeg er overbevist om, at en bedre og mere bæredygtig fremtid er gjort af 💚”
– Kim Hjerrild