Onsdag kl 20.00
Bruckners 200 års fødselsdagfejring
Skt. Catharinæ Kirke
Bruckner omtalte selv sin Symfoni nr. 4 som ”romantisk”, og lige fra begyndelsen er det, som om vi er en del af en drøm, hvor et signal byder en ny dag velkommen, og hvor vi siden bevæger os ud i naturen, hører en serenade til den elskede og går på jagt. Rued Langgaard spillede oprindeligt sit Pre-ludio patetico under stor succes i 1913 i Berlin, hvor Symfoni nr. 1 Klippepastoraler blev uropført. Siden skrev Langgaard denne kortere version, hvor han hylder Niels W.
Gade ved at citere Gades melodi til salmen Syng højt min Sjæl. I Øde Gader, der skal spilles ”Hurtigt og glødende”, må vi forestille os Rued Langgaard på en desperat nattevandring i Ribe.Både Bruckner og Langgaard elskede at improvisere på orglet. Philip Schmidt-Madsen lader de to komponister mødes i improvisationen.
Philip Schmidt-Madsen, orgel
Visuel iscenesættelse: Lene Juhl
Torsdag - søndag
Langgaards klaver
Det Gamle Rådhus
Sit down koncert med Benjamin Arnika Skydsgaard, der spiller stemningsstykker af festivalens tre komponister på Rued Langgaards historiske Bechstein-flygel. Fra Rued Langgaards katolsk-inspirerede Chiesa madre (Moderkirken) over Anton Bruckners Erinnerung til Benna Moes drømmende Gondoliers Serenade.
Se alle dagsprogrammerne:
Torsdag 15.30 og 17.30
Fredag 12. 30
Lørdag 11.00
søndag Kl. 12.00
Torsdag kl 20.00
Langgaard Talenter
Sct. Catharinæ Kirke
Den unge mezzosopran Marie Borup og den rumænske pianist Stefan Macovei tog publikum med storm ved årets Rued Langgaard Konkurrence.
Med en stærk scenisk indlevelse og personlighed har de taget Langgaards musik til sig. I et program skabt til lejligheden sætter Marie Borup og Stefan Macovei fokus på en dramatisk romantik og kosmiske anelser.
Marie Borup, mezzosopran
Stefan Macovei, klaver
Da Det Unge VokalEnsemble og Poul Emborgs deltog ved Festivalen i 2023, opstod ideen om at arrangere Langgaards smukke Upåagtede Morgenstjerner for kor. Det uropføres nu med tekst af en af Langgaards yndlingsdigtere, Jenny Blicher-Clausen. Hør også kormusik af Bruckner og en række sange af Benna Moe, der efter i årtier at have ligget i manuskript på Det Kgl. Bibliotek nu endelig opføres.
Det Unge VokalEnsemble
Marie Borup (solo i Sol derovre gaar til Hvile)
Dirigent: Poul Emborg
Visuel iscenesættelse: Lene Juhl
Fredag kl 14.00
Ich ruf zu Dir
Skt. Catharinæ Kirke
Med musik af Johann Sebastian Bach og Sofia Gubaidulinas De profundis er der en dyb tro i spil ved denne koncert. I en række folkevise-inspirerede sange af Rued Langgaard bevæger vi os også ud i naturen, der er ramme om både melankoli og højt humør. I originalmusik – og en række arrangementer skabt til lejligheden af Bjarke Mogensen – oplever vi akkordeonets enorme spændvidde solo og i samspil med violin og den menneskelige stemme.
Alle arrangementer ved Bjarke Mogensen.
Bjarke Mogensen, akkordeon
Louise McClelland Jacobsen, sopran
Josefine Dalsgaard, violin
Fredag kl 20.00
Apokalypse
Ribe Domkirke
I Rued Langgaards Strygekvartet nr. 3, der uropføres i arrangement for orkester, kæmper det gode og det onde mod hinanden lige til sidste tone. Og med Thomas Dausgaards valg af titlen Rabbia (raseri), som Langgaard en overgang brugte, er der lagt op til en intens orkester-oplevelse, hvor vi kommer igennem hele følelsesregistret.
Symfoni nr. 8 er et højdepunkt blandt Anton Bruckners symfonier, der bedst kan sammenlignes med oplevelsen af at gå ind i en stor katedral, hvor der er uendeligt højt til loftet. I løbet af fire fuldvoksne satser bevæger vi os igennem en verden præget af mystik og dødsvarsler, hvilket har givet symfonien tilnavnet ”apokalypse”. Desto større er forløsningen i finalen, hvor lyset triumferer.
Sønderjyllands Symfoniorkester
Dirigent: Thomas Dausgaard
Videokunstner & Digital scenograf: Lene Juhl
Fredag kl 22.30
Bruckner Jodler
Cathrinæ Klostergård
I klostergården og kirken:
I Bruckners Abendzauber befinder vi os i måneskin i bjergene, hvor lyden af en nattergal sender tankerne mod himlen, akkompagneret af jodlen. I Rued Langgaards Florete flores – der her uropføres – og Adorazione er inspirationen katolsk og med udsigt til både himmel og helvede.
I klostergården:
Rasmus Gravers Nielsen, tenor
Hornister fra Det Kongelige Danske
Musikkonservatorium
DR Vokalensemblet
Dirigent: Martina Batic
I kirken
Louise McClelland Jacobsen, sopran
Signe Asmussen, sopran
Philip Schmidt-Madsen, harmonium
Kristoffer Hyldig, klaver
Lørdag kl 8.00
Langgaards morgen
Ribe Kunstmuseum, have og Ribe Å.
En poetisk morgen-vandrekoncert i Ribe Kunstmuseums have ved Ribe Å, Sct. Nicolai Gade og i museet. Inspireret af Johan Thomas Lundbyes Den opgående sol over havet (1838) og Rued Langgaards Symfoni nr. 14 Morgenen (1947-48) bevæger vi os igennem symfoniens faser: Indledningsfanfare – Upåagtede Morgenstjerner – Marmorkirken ringer – De Trætte står op til Livet – Radio-Caruso og Tvangsenergi – ”Farmænd” farer til Kontoret – Sol og Bøgeskov. Musikken i Langgaards morgen er skabt af musikere fra den klassiske, rytmiske og folkemusikalske verden og med udgangspunkt i Langgaards Symfoni nr. 14 Morgenen. Bente Bramming fortæller om liv og længsel hos Lundbye, der døde ved en ulykke som 29-årig.
Morgenen slutter med kaffe og Langgaardkringle.
Bjarke Mogensen, akkordeon
Louise Dam Eckardt Jensen, saxofonist og komponist
Christian Martinez, slagtøj (Esbjerg Ensemble)
Kerstin Thiele, fløjte (Esbjerg Ensemble)
David Daniel Dinu, obo (Esbjerg Ensemble)
Annti Salovaara, fagot (Esbjerg Ensemble)
Jonas Frølund, klarinet
Villads Hoffmann, cittern og guitar (Stundom)
Emma Kragh-Elmøe, violin og bratsch (Stundom)
Julian Svejgaard, klaver (Stundom)
Ribe Kammerkor
Ribe Domkirkes Pigekor
Ribe Domkirkes Ungdomskor
Kirstine Elise Pedersen, cello
Mathæus Bech, kontrabas
Jonas Hunt, dirigent
Bente Bramming, præst og Ph.d.
Koncept: Anne-Mette Villumsen og Esben Tange
Lørdag kl 11.30
Locus iste
Ribe Domkirke
I kormusikken kommer vi helt tæt på den dybe religiøsitet, som Bruckner blev en del af i Sankt Florian klostret ved Linz, hvor han voksede op. Og i de verdslige korsange oplever vi en gribende og naiv skildring af naturen og kærligheden. Med en række af Langgaards smukkeste og mest stemningsmættede korsange er der lagt op til et bevægende møde mellem de to komponister.
DR Vokalensemblet
Dirigent: Martina Batic
Lørdag kl 15.00
Benna Moes orgel
Sct. Catharinæ Kirke
Benna Moe elskede – ligesom Anton Bruckner og Rued Langgaard – orglet. I Alpesuite udmaler hun stemninger i løbet af en dag i bjergene. Undervejs tager fantasien over, konturerne udviskes og Benna Moes forkærlighed for mystik fornemmes.
I Fuga i d-mol er Bruckner inspireret af barokkens store orgel-mester Johann Sebastian Bach. Og med Scherzoen fra den såkaldte Symfoni nr. 0, som den selvkritiske Bruckner trak tilbage, har vi at gøre med effektfuld musik, som i dag spilles mere og mere.
Koncerten slutter med Langgaards Nemo contra deum nisi deus ipse (Ingen imod Gud undtagen Gud selv) og Som Lynet er Kristi Genkomst. Begge værker er uhyre dramatiske og beskæftiger sig med de sidste tider, hvor en ild skal rasere verden.
Flemming Dreisig, orgel.
Flemming Dreisig har kendt Benna Moe og fortæller om hende efter koncerten i interview med Esben Tange.
Lørdag kl 20.00
I blomstringstiden
Sct. Catharinæ Kirke
I Variationer over ”Mig hjertelig nu længes” mindes Rued Langgaard en tabt tid, der var endegyldigt forbi med faderen Siegfried Langgaards død i begyndelsen af 1914. I Blomstringstiden befinder vi os i en drømmeverden rig på religiøse anelser. Strygekvintet i F-Dur er Anton Bruckners vigtigste kammermusikværk, og med en ekstra bratsch oplever vi her en særlig fyldig udgave af den klassiske strygekvintet. Musikken er på samme tid intim og storladen. Og undervejs veksler kvintetten mellem romantiske syngende temaer – hvor tiden får lov at står stille – og højspændt dramatik.
Louise McClelland Jacobsen, sopran
Nightingale String Quartet
Eva Katrine Dalsgaard, bratsch
Visuel iscenesættelse: Lene Juhl
Søndag kl 15.00
Bruckners 7.
Sct. Catharinæ Kirke
I første del af koncerten mødes Benna Moe og Rued Langgaard i musik, der kredser om religiøse stemninger. I Ved Kyrkhult Kirke mindes Rued Langgaard afgørende øjeblikke i sommeren 1913, hvor han i kurbyen Kyrkhult mødte den jævaldrende Dora From, der skulle vise sig at blive hans livs kærlighed. I Symfoni nr. 7 kulminerer Anton Bruckners kærlighed til hans store forbillede Richard Wagner. Og i Adagioen sætter han et gribende minde over Wagner, der døde i Venedig, mens Bruckner komponerede sin musik. I instrumentationen af Schönbergs elever i Wien dyrkes en helt særlig klangverden, hvor klaver og harmonium skaber en magisk klangbund for blæserne og strygerne.
Benjamin Friis Nielsen, orgel
Louise McClelland Jakobsen, sopran
Kristoffer Hyldig, klaver
Rosemarie Nielsen, klaver
Philip Schmidt-Madsen, harmonium
Esbjerg Ensemble
Joel Bardolet, violin (i Benna Moe)
Kristina Edin, kontrabas