Langgaards første – stor succes internationalt

Langgaards første har fået stor succes internationalt – senest i Madrid

af Bendt Viinholt Nielsen

Langgaards symfoni nr. 1 tog publikum med storm i Madrid ved to opførelser 7. og 8. november med det spanske radioorkester (RTVE), dirigeret af Thomas Dausgaard. Det var hans debut som første gæstedirigent her, og det var på opfordring, han satte den monumentale og krævende, og i Spanien fuldstændig ukendte, symfoni på programmet.

Hvad sagde de så til sådan en sag? Ud over, at det var en bragende publikumssucces ved koncerterne, fremkom der tre anmeldelser på nettet. Her er nogle citatklip (i forsøgsvis oversættelse fra det spanske):

Michael Thallium, internettidsskriftet Scherzo (13.11.).

“Enestående fortolkning af Langgaards ’første’”…“Det første, man undrer sig over, er, hvorfor denne Rued Langgaard-symfoni ikke bliver programsat noget oftere. Den er fabelagtig!” – “Maestro Dausgaard overførte al den energi til orkestret, som Langgaard har lagt i værket for mere end hundrede år siden. Der var ikke en eneste sats, hvor udførelsen svingede i kvalitet: første sats var simpelthen spektakulær […] Det er et teknisk vanskeligt arbejde, især for strygerne […]. Symfonien er også en udfordring for dirigenten. Thomas Dausgaard dirigerede den efter hukommelsen.

Javier Pérez i Platea Magazine (10.11.):

“Virkningen i begyndelsen af symfonien er enorm – med et kæmpestort orkester og en enestående intensitet og spænding. Man måber, når man hører, hvad en 17-årig komponist (ja, du læste rigtigt) kan præstere. […]
“Det er imponerende at se, hvordan dirigenten mestrer den meget komplekse musik […]. Vi skal takke Dausgaard meget for at programmere dette værk og for at opnå en så forbilledlig opførelse.

Arturo Reverter i Beckmesser (10.11.):

“Det er en gennemarbejdet musik af en stor kender af symfonisk materiale. Flere melodiske temaer myldrer fra begyndelsen og bearbejdes til sidst med en cyklisk fornemmelse. En symfoni, som er, og dette skal ikke forstås som noget negativt, […] filmisk af natur. Hvilket også kunne relateres til landsmanden Nielsens og til den finske Sibelius.”